Vores værksted
Hvor smykkerne bliver til
Vores værksted er vores hyggehule, vores kreative rum, hvor smykkerne tager form og kommer til live.
Her bliver der smeltet, hamret og banket, valset, trukket, bukket, formet, støbt, loddet, filet, fattet, pudset og poleret – og ind imellem bliver der taget et slag dart.
Materialer
Guld er ikke bare guld
Der findes rødguld, hvidguld, palladiumsguld, rosaguld, 8 kt, 14 kt, 18 kt og 24 kt – og så er der forgyldning. Hvad passer til dit behov og dit budget?
Tag en snak med os om hvad du skal vælge.
Sølv – vi bruger 925 Sterling sølv, men der findes også finsølv, og vi kan også oxidere sølvsmykker, så de får et flot “patina”-look og fremstår helt eller delvist sorte – evt. med nogle blankpolerede facetter.
Vi bruger ordentlige råmaterialer. Med vores stempel “PR” har du vores garanti for, at vi overholder reglerne for kvalitet og lødighed. Diamanter, brillanter, zirkonia, ædelstene – mulighederne er mange!
Hvilken type sten og fatning passer til dit smykke?
Skal det være én stor diamant eller måske stjernedrys?
Vælger du mon brilliantslib, princess cut eller marquise?
Vi kan altid tilpasse smykker til din stil, dit farvevalg og din pengepung.
Går du med en idé om designe dit eget smykke, men har svært ved at få det nedfældet på papir? Så kan Rikke være behjælpelig med at skitsere nogle tegninger, og vi kan forventningsafstemme inden vi fremstiller smykket.
Håndværket i praksis
Plads til både system og personlighed
Vi har hver vores arbejdsplads, for hver guldsmed har sit eget tilpassede værktøj og sit eget system, om end man trives i orden eller kaos.
Somme tider køber vi nyt eller brugt udstyr hjem, og det bliver straks flittigt taget i brug.
Håndværk med hjerte
Smykker med mening
Lykkesmed leverer godt håndværk lavet fra bunden og tager hver en opgave seriøst, laver reparationer og specialopgaver, rådgiver og vejleder samt modtager gerne ønsker og forslag fra kunden.
Vi er din lokale guldsmed online, og vores motto er: “Vi vil være vores egen lykkes smed – men også andres.”